inmuJOY
– et musikalsk eventyr for sensitive sjæle
En ven for livet
En inmuJOY er et smukt designet sanseredskab, som taler til børn i alle aldre. Mange knytter sig stærkt til deres inmuJOY. Den bliver en ven, der følger dig i dagligdagen og i mange år fremover. Derfor har vi i designet haft fokus på, at inmuJOY fremstår tidløs og er lavet af robuste kvalitetsmaterialer.
En ikke-stigmatiserende bamse
En inmuJOY en som en bamse eller et lille kæledyr – den er blød og levende. Den er dejlig at kramme og ligge med tæt ind til kroppen. Som en kat, der spinder, begynder inmuJOY at lave blide vibrationer, når man rører ved den. En inmuJOY passer naturligt ind alle steder. Med inmuJOY-selen kan du tage inmuJOY med dig. Om du er 8 år eller 38 år, vil det bare se ud, som om du har en lille taske med dig. Det giver en følelse af tryghed, at have sin inmuJOY med sig, når man skal ud blandt andre mennesker. inmuJOY har to små øjer. I det ene hænger et inmu-vedhæng, som også kan bruges som bideplade. I øjerne kan du også hængte dine egne dimseting eller et navneskilt.
Et eventyr for sanserne
En inmuJOY er intelligent sansestimulering. inmuJOY’s avancerede software og sensorteknologi genererer musik og vibrationer på en måde, der stimulerer din nysgerrighed. Når du rører eller bevæger inmuJOY, spiller den ikke bare lyde eller en sang. Der udfolder et musikalsk eventyr – nye døre åbnes og nye ting sker. Du vil opleve musikken som genkendelig, men der sker altid nye, overraskende ting. Derfor bliver du ikke træt af at lytte til den i mange timer. inmuJOY er også et eventyr for dine fingre. Følesansen bliver stimuleret af de mange forskellige materialer og figurer. Det appellerer til fantasien og til eventyrfortælling. Musikken, det visuelle udtryk og formgivningen er designet, så det skaber en harmonisk helhed.
Designet til sensitive sjæle
En inmuJOY spiller musik, der er særlig designet for mennesker med stor lydsensitivitet. Den er sagte og forudsigelig. De små ændringer i musikken stimulerer hjernen positivt. Brugeren kan med sine bevægelser selv kontrollere ændringer i musikken. Når du holder inmuJOY tæt ind til kroppen, mærker du musikken. Derfor kan også døve opleve musikken gennem kroppen. Mange mennesker med sanseudfordringer – f.eks. ASF – kan være meget følsomme for berøring. Med hånden i lommen kan inmuJOY bruges til at ae, stryge eller lægge den på kroppen uden at have direkte kropskontakt. inmuJOY har organiske former og linjer, som hænderne elsker at udforske. De mange stoftyper giver føle-hudsansen forskellige stimuleringsmuligheder. Når fingre og hænder går på opdagelse, får man en særlig sanseoplevelse, som også svagtseende og blinde nyder. Har brugeren behov for at putte ting i munden, har inmuJOY en bideplade med taktile elementer, der stimulerer.
Din hjælp til en god søvn
Den meditative musik og de blide vibrationer fjerner fokus fra uønskede tanker og uro i kroppen. Du føler dig afslappet og tryg, når du holder inmuJOY tæt ind til dig. inmuJOY mærker og reagerer på din vejrtrækning. Musikken bliver gradvis roligere og mere afslappende. Du mærker vibrationerne i kroppen. Når du falder i søvn, mærker inmuJOY det og bliver tavs. Du skal ikke tænde eller slukke for den. Hvis du vågner, mærker den det. Den begynder straks at spille beroligende musik, til du falder i søvn igen.
Arousal-regulering med musik og vibrationer
Med avanceret sensorteknologi registrerer en inmuJOY brugerens arousal-niveau. En bruger, der bevæger sig energisk sammen med inmuJOY, vil opleve, at den spiller glad og munter musik. Sidder brugeren stille og nusser med inmuJOY, er musikken rolig og afslappende. Det giver en følelse af at bliver mødt i ens arousal-niveau. inmuJOY er designet med musik og vibrationer, der altid leder mod lavere arousal-niveau.
Neuropædagogisk værktøj
Hjerneforskning har vist, at indlæringen forbedres med musik og bevægelse. Mange oplever, at de bedre kan tage information ind, når de har hænderne beskæftiget. Brug inmuJOY i skolen eller hjemme og oplev, hvordan den forbedrer evnen til at fokusere og koncentrere sig. Musikken danner et skærmende rum. Med vibrationerne mærker man sig selv og slipper uro og spændinger i kroppen. Når man nusser den med fingrene og mærker den taktile stimulation, får hjernen en sund stimulering. Selv om inmuJOY spiller musik, virker den ikke forstyrrede på de andre i rummet. Der er 3 lydniveauer. Musikken er designet, så den på laveste lydniveau giver en behagelig atmosfære uden høje og skarpe lyde.
Alle kan spille musik
Det er en unik oplevelse at sidde med en inmuJOY i hænderne. Man mærker musikken og mærker, hvordan man kan forme og ændre musikken med sine hænder. inmuJOY er ikke et musikinstrument. Men den komponerer musik sammen med dig. Dine bevægelser og berøring får musikken til at ændre sig. Selv om du har fysiske eller mentale udfordringer, der forhindrer musikalsk udfoldelse, eller ikke har nogen erfaring med at spille musik, får du med inmuJOY en fantastisk oplevelse af at lave musik.
Sansestimulering du kan tage med dig
Brug inmuJOY til den rogivende pause. Du kan tage inmuJOY med dig og sætte dig der, hvor du føler dig tryg og godt tilpas. For mennesker med f.eks. autisme, ADHD og kognitive udfordringer, giver det beroligende sansestimulering, at sidde og nusse med inmuJOY. Den blide sansestimulering dæmper uro og angst i f.eks. vanskelige eller udfordrende situation: hos tandlægen, i bussen, hvor der er mange mennesker eller ved den svære samtale.
inmuJOY er robust og hygiejnisk
En inmuJOY er designet til at bruges af mennekser med motoriske eller kognitive udfordringer. Den er lavet i robuste materialer og kan tåle at falde på gulvet eller bliver kastet med. Du kan endda sidde eller stå på den uden, at den går i stykker. Betrækket er let at tage af og kan vaskes ved 60ºC. inmuJOY er beskyttet med et vandafvisende inderbetræk og kan tåle væskestænk, men må aldrig nedsænkes i væsker. Både yderbetrækket og inmu-kernen kan tørres af med en fugtig klud og rengøres med 70-85% ethanol.
Brug inmuJOY teraputisk
inmuJOY er et terapeutisk sanseværktøj, der giver dig mulighed for at arbejde med sansetræning på en helt ny måde. Musik, vibration og taktilitet i kombination med bevægelse giver uanede muligheder for sansestimuli og terapeutiske aktiviter.
Opmærksomhedsøvelser
Med inmuJOY kan du lave lytteøvelser, der skaber ordløs kommunikation. Du kan f.eks. svinge med eller bevæges dig rundt i rummet med inmuJOY. Brug vibrationerne til fokusering og koncentrationsøvelser. inmuJOY kan holdes mellem hænderne, lægges på kroppen og f.eks. også under fødderne. inmuJOY er designet med taktile elementer, der giver mulighed for en sanserejse, der sætter fantasien igang – et eventyr.
Multi-sansetræning
inmuJOY giver unik mulighed for at kombinerer flere sanser. De forskellige stoftyper og berøringselementer har forskellige taktile oplevelser – fra groft stof til helt blød pels. De organiske former skaber harmoni i kroppen. Når lommen vendes, får man nye sanseoplevelser. Hele den ene side bliver blød pels. Den anden side giver en helt særlig oplevelse, når man putter hænderne i lommen og mærker strukturer og mønstre inde i lommen. Svagseende og blinde elsker det.
Musik i din terapi
Musikudøvelse giver glæde, musik åbner for følelser og erindringer, musik forbedrer indlæring og koncentration. Det bliver ikke nemmere at indrage musik i dit terapeutiske arbejde end med inmuJOY. Man behøver ikke en musikalsk baggrundsviden. Musikken spiller, når brugeren interagerer med en inmuJOY. Du slipper for ledninger og udstyr og du slipper for apps og playlister. Brugeren oplever selv at kunne frembringe musik af høj kvalitet med sin interaktion. Brugeren vil opleve, at inmuJOY reagerer musikalsk på at svinge, ryste, trykke, slå på, ae, kaste med og kramme. Ved gentagelser af den samme gestik udvikler musikken sig, så man bliver musikalsk belønnet, hvis man er tålmodig. inmuJOY genkender og reagerer også på rytmiske bevægelser og vejrtrækning.
Motorisk træning
Motorisk øvelser – f.eks. øvelser med armene – får en ny dimension, når man inddrage en musikalske respons og vibrationerne. Musikken motiverer til kontinuerligt gentagede bevægelser. Musikken udvikler sig over tid, når man gentager den samme bevægelse. Man hører og mærker en rytmisk puls, som kan bruges aktivt i øvelserne. For eksempel kan inmuJOY lægges mellem foden og en kørestols fodstøtte, så brugeren får impuls til at bevæge fod og ben. Håndtaget og lommen giver mange muligheder for øvelser. Det gør det let at bevæge sig med inmuJOY. inmuJOY-selerne (se nedenfor) giver også mennesker med motoriske udfordringer mulighed for motiverende motoriske aktiviter.
Terapeutisk anvendelse inmuJOY og inmuRHYTHM giver special skole nye pædagogiske mulighed
På Skovagerskolen, en specialskole for børn med vidtgående psykiske og fysiske handicap, har de gennem 6 uger lavet en særlig terapeutisk og pædagogisk indsats med sansepuderne inmuJOY og...
Musik hjælper Silja med at leve med rastløshed og smerte
Silja er hypermobil (har overfleksible led) og lider af rastløshed og smerter. Det gør det svært for hende at sove og koncentrere sig om sine skoleopgaver. Dette har ændret sig...
Det kan være svært at slappe af og falde i søvn, når du har ADHD
Vi har fulgt Emilia og hendes inmuJOY i over et år. Nu er hun 10 år gammel. Hun har ADHD og har haft store udfordringer med at falde i søvn og at sove hele natten. Emilia blev udvalgt til...
inmu gør skoledagen mere fokuseret
Tredje klasse på Slangerup folkeskole er i gang med et projekt med sansestimulering. Flere af børnene forklarer, at de kan have svært ved at koncentrere sig og lukke af for distraktioner....
Tilde oplever inmuJOY med hele sin krop
Tilde er en meget nysgerrig og selvstændig pige. Vi mødte hende på hendes skole – en skole for børn med særlige behov. Tilde har Downs syndrom og har også sensoriske og kommunikative...
inmu i børneterapi
Fysioterapeut Hannah Harboe har gode erfaringer med at bruge inmu sansepuden i sit daglige arbejde som selvstændig terapeut. Hun har specialiseret sig i at arbejde med børn med...
Forside
96 % polyester, 2 % spandex, 2 % bomuld
Kan vaskes ved 6OºC
Bagside
Tilbehør
Ekstra betræk
Lang inmuJOY-sele – til f.eks. at bære som cross-body-taske
Den lange sele gør det muligt for børn og voksne at bære inmuJOY på kroppen. Det gør det nemt at tage inmuJOY med sig og stadig have hænderne fri. Det giver brugeren mulighed for at tage sansestimuleringen med overalt. Brugerens bevægelser (hoppe, løbe, rulle, danse) aktiverer inmuJOY’s musik og vibrationer – og hænderne har noget rart og taktilt at kramme.
Når inmuJOY hænger på tværs af kroppen, kan den hænge på siden, foran og bagpå. Som skuldertaske kan inmuJOY bæres som en fin lille taske. Du kan også hænge inmuJOY på forsiden af kroppen med stroppen rundt om halsen. Det er især velegnet til kørestolsbrugere.
Et sikkerhedsspænde sørger for, at selen springer op ved et fast træk. Det forhindrer kvælningsulykker.
Selen er testet og godkendt i henhold til sikkerhedsforskrifterne for legetøj EN71-1 og EN71-2.
Selen må ikke bruges af børn under 3 år.
Længde: 95 cm
Kort inmuJOY-sele – til at bære på brystet
Med den korte sele kan børn og voksne bære inmuJOY hængende på brystet. Det gør det nemt at have inmuJOY med sig og stadig have hænderne fri. Når brugeren rører eller bevæger sig, spiller inmuJOY beroligende musik. Når inmuJOY hænger på brystet, stimulerer vibrationerne også vejrtrækningen. Den korte strop er særligt velegnet til kørestolsbrugere.
Et sikkerhedsspænde sikrer, at selen åbner sig, når der trækkes hårdt i den. Det forhindrer kvælningsulykker.
Selen er testet og godkendt i henhold til sikkerhedsforskrifterne for legetøj EN71-1 og EN71-2.
Brug ikke selen på børn under 3 år.
Længde: 65 cm
Ekstra kabel og lader
Original lader og kabel til inmu.
Anvendes kun til ladning af inmu.
inmu 4-pack box – den økonomiske og praktiske løsning til institutioner og terapeuter
4 x inmuJOY – til bl.a. ASF, ro, børnehave, skole, handicapområdet
Den praktiske 4-pack box gør det nemt at holde styr på dine inmu’er. Den indeholder 4 inmuJOY. Tag boksene med dig, uanset hvor du går hen, hvis du bruger dine inmu’er til aktiviteter, motorisk træning eller terapi.
Har du løbet rundt for at finde opladeren til en inmu, der skal oplades? inmu 4-pack box har indbygget USB-multioplader, så du kan oplade alle 4 inmu’er på samme tid.
2 x inmuJOY + 2 x inmuRHYTHM – til bl.a. børneinstitution, skole, terapeuter, handicapområdet
Den praktiske 4-pack box gør det nemt at holde styr på dine inmu’er. Den indeholder 2 inmuJOY og 2 inmuRHYTHM. Tag boksene med dig, uanset hvor du går hen, hvis du bruger dine inmu’er til aktiviteter, motorisk træning eller terapi.
Har du løbet rundt for at finde opladeren til en inmu, der skal oplades? inmu 4-pack box har indbygget USB-multioplader, så du kan oplade alle 4 inmu’er på samme tid.
inmuRELAX + inmuDANCE + inmuJOY + inmuRHYTHM – til f.eks. terapeuter, der arbejder med en bred vifte af udfordringer
Den praktiske 4-pack box gør det nemt at holde styr på dine inmu’er. Den indeholder 1 inmuRELAX, 1 inmuDANCE, 1 inmuJOY og 1 inmuRHYTHM. Tag boksene med dig, uanset hvor du går hen, hvis du bruger dine inmu’er til aktiviteter, motorisk træning eller terapi.
Har du løbet rundt for at finde opladeren til en inmu, der skal oplades? inmu 4-pack box har indbygget USB-multioplader, så du kan oplade alle 4 inmu’er på samme tid.
inmu® tekniske specifikationer
MATERIALE:
Betræk: 96 % Polyester, 2% Spandex, 2 % Bomuld
Testet og godkendt i henhold til legetøjssikkerhedsbestemmelserne EN71-1 og EN71-2
Bideplade: FDA-godkendt silikonegummi
Sele: 100% bomuld, metal (karabinhager), plast (sikkerhedsspænde)
inmu-kernen: Hestehår med latex i betræk af vandafvisende polyesterstof.
MEDICINSK UDSTYR:
inmu er registreret som medicinsk udstyr klasse I i henhold til EU MDR 2017/745
VASKEVEJLEDNING:
Betrækket kan vaskes ved 6OºC.
Inderbetræk er vandafvisende og kan tørres af med en våd klud.
MÅL OG VÆGT:
22 cm x 23 cm and 52Og (uden forsendelsesæske)
ÆSKE:
Leveres i en praktisk opbevaringsæske med kabel og oplader.
OPLADER:
240V eller 110V oplader inkluderet.
BATTERITID:
Lithium-ion batteri (genopladeligt). Op til tre uger mellem ladning ved almindelig brug.
LYDSTYRKE:
Lydstyrken kan reguleres i 3 niveauer.
MODSTSANDSDYGTIGHED:
Kan modstå moderate slag så som at blive tabt på gulvet.
MILJØ OG GENBRUG:
Vi bestræber os på at anvende materialer, der kan genanvendes og som er så naturlige og allergivenlige som muligt.
GARANTI:
2 år.
Få mere ud af din inmu
inmuACADEMY er din læringsplatform til at lære mere om inmu®. inmuACADEMY tilbyder gratis videokurser om, hvordan man bruger inmuJOY individuelt eller i grupper, derhjemme eller professionelt.
Koncept: Toni Marquard
Musik: komponist Jørgen Lauritsen & Anders Hansen
Design: designer Emilie Wiehe & Toni Marquard
Patenteret teknologi: Anders Hansen, Toni Marquard & Jens Madsen