Skabt til bevægelse
Vi er alle skabt til at bevæge os. Hvis vi ikke bruger musklerne over et stykke tid (f.eks. i forbindelse med sygdom), mister musklerne hurtigt ikke alene evnen til at kunne bevæges, men også selve muskelmassen. At “bruge” en muskel betyder ikke at træne som en bodybuilder. En enkel vejrtrækningsøvelse eller at bevæge hånden op og ned løsner muskelspændinger og stimulerer blodkredsløbet, gør os samtidig bevidste om vores krop (Jeg er her) og stimulerer hjernen.
Bevidsthed og koncentration
At føle sig “bevidst” er en af de vigtigste følelser for mennesker. Denne følelse opleves forskelligt fra menneske til menneske, men har næsten altid noget at gøre med følelsen af at “være tilstede” – min fysiske krop, mine tanker, at jeg kan bruge mine sanser, at jeg rent faktiske føler noget…
At bevæge kroppen er en fantastisk måde til at udvikle vores bevidsthed, sammen med koncentration, meditation eller mindfulness-baserede øvelser. At bevæge sig kan være en vejrtrækning eller en enkel bevægelse med en arm. Det vigtigste er, at du gør bevægelsen så bevidst som overhovedet muligt: jeg bøjer min arm – jeg strækker min arm osv.
inmu’en kan være et godt redskab til at fortælle dig, at du bøjer armen. Stik hånden i lommen på inmuRELAX eller under elastikken på inmuDANCE. Musikken fortæller dig, at du laver en bevægelse, vibrationerne hjælper dig med at holde fokus (på hånden eller armen) og inmu’ens vægt gør det muligt at bruge den som træningsredskab (I dag er den ikke så tung som i går).
Søvn
Søvn har en meget stor indflydelse på vores velbefindende og ikke mindst på vores hjerne. Faktisk kan søvnløshed og uregelmæssig søvn få hjernen til at “krympe”. Dette påvirker kognitive processer så som koncentration, hukommelse, indlæring, evnen til at kunne planlægge, samt oplevelsen af smerte og måden vi kan håndtere stressede situationer og andre udfordringer.
inmuRELAX giver dig mulighed for at ligge ned med noget rart og blødt mellem hænderne, og et musikunivers, du selv har kontrollen over. Når du falder i søvn, vil inmuRELAX også falde i søvn og hvis du vågner om natten, behøver du bare at røre eller kramme den, så hjælper den dig til at falde i søvn igen. Der er ingen knapper, der skal trykkes på og ingen ledninger er i vejen.
Følelsen af velvære
Evnen til at kunne bevæge sig er af meget stor vigtighed for følelsen af velvære. Særligt hvis du har en sygdom, der gør, at du ikke kan bevæge arme eller ben.
Følelsen af velvære er følelsen af tryghed, sikkerhed og uafhængighed: Jeg kan selv! Det er også følelsen af en ubesværet vejrtrækning, færre smerter, varme i kroppen, en lethed i hovedet – og succes.
inmu’en – et mobilt terapeutisk værktøj
inmu’ens form er skabt til at ligge godt i hånden og det, at den kan tages med overalt, gør den til et unikt terapiværktøj. Den kan bruges overalt, hvor det er nødvendigt og til alt det, der giver mening – kun fantasien sætter grænsen.
Det mest fremtrædende element i en inmu er musikken. Når du rører ved den eller bevæger den, vil du opleve at musikken interagerer med dig. Du kan ae den blidt, røre ved den, klemme den, svinge med den, kaste-og-gribe den – musikken vil roligt følge dine bevægelser. På samme vis vil vibrationerne ændre sig med musikken. Berøringselementerne er få, men omhyggeligt udvalgte til at stimulere sanserne.
inmuRELAX og inmuDANCE er forskellige i musikstil, måden de interagerer på og berøringselementerne. Vi kan ikke sætte en regel for, hvilken du skal vælge. Det afhænger af personen/patienten, det terapeutiske arbejde og mål og situationen.
Som terapeut kan du på din egen måde gøre brug af musikken, vibrationerne, berøringselementerne, måden den responderer på bevægelse, det at den kan tages med overalt, den “håndlette” form eller enten lommen (inmuRELAX) eller elastikken (inmuDANCE).
Aktivitet og kommunikation
At inmu’en spiller musik, når man røre ved den, gør den til et interessant aktivitetsværktøj. Man lytter uvilkårligt til musikken: Hvad kommer nu? Hvad sker der, hvis jeg klemmer den? Vil musikken ændre sig, hvis jeg svinger den?
Personer der lider af kognitive udfordringer, særligt demens, har ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Med en inmu på bordet eller ved siden af dig i sofaen har du noget smukt og værdigt, som det er let at finde noget at snakke om. En berøring (musikken vågner) er nok til at få din nabo til at smile, til at udveksle et hurtigt blik, måske endda nogle ord og løsne op for gemte følelser. inmu’ens enkelhed kombineret med musik og berøringselementer gør, at den er et fantastisk værktøj til nonverbal kommunikation.
Læring og udvikling
Det man lærer som barn, er det, man bygger videre på resten af livet.
Indlæring sker ikke kun gennem hjernen og det vi forstår gennem vores intellekt. Kroppen spiller en meget stor rolle i alle aspekter af læring og udvikling. Det er fascinerende, hvordan endda meget små erfaringer og erindringer (hukommelsen sidder både i kroppen og i hjernen) kan bringes op til overfladen, når det er nødvendigt.
I en situation, hvor der er sket en skade på kroppen eller i hjernen, behøves der kun en lille stimulation til at igangsætte en genlærings-/rehabiliteringsproces. Hjernen vil begynde at danne nye forbindelser, som sender besked til blandt andet nervesystemet og en helingsproces er sat i gang.
Robust
inmu’en er skabt til at blive brugt. Den er fremstillet af robust materialer og kan modstå moderate stød som f.eks. at blive tabt på gulvet eller kastet med.
inmu’ens kerne er vandafvisende. Både kernen og yderbetrækket kan tåle at blive tørret af med en desinfektionsserviet.
Hjernen
Hjernen er et ekstremt komplekst organ. Den modtager og organiserer alle de informationer, den får udefra (f.eks. visuelle, taktile og auditive inputs) og indefra (f.eks. hormoner som “belønner” både hjernen og kroppen med følelser så som frustrationer og velbehag). Hjernen er ikke i en konstant tilstand. Den udvikler sig hele livet igennem i takt med den måde vi bruger vores hjerne og krop. For kroppen og hjernen er ét stort sammenhængende system. Så des bedre du holder hjerne og krop sund og i gang, des lettere er det, hvis du på et tidspunkt skal igennem en krævende helingsproces.
Rehabilitering/genoptræning
Selv små skader i hjernen kan fremkalde en dominoeffekt i kroppen og bl.a. give psykiske problemer resten af livet. Hvis hjernen skal danne nye forbindelser for at kunne genskabe evnen til at arbejde sammen med kroppen, skal den have denne impuls på daglig basis. Det er hårdt arbejde at få hjerne, nervesystem og muskler til at genlære at arbejde sammen. Det bedste resultat opnås ved daglig træning og ved langsomt, skridt for skridt, at få flere bevægelser/muskler involveret. Denne træning skal opnå et vist niveau og en form for stabilitet for at give hjernen og kroppen mulighed for at kunne danne nye forbindelser i hjernen.
Kognitiv rehabilitering/genoptræning
Skader i hjernen er næsten altid fulgt af kognitive problemer. I rehabilitering afhænger muligheden for at genvinde det tabte af, at finde en “vej ind” til hjernen. Vi er alle født med et sæt “intelligenser” og for-forståelser (bl.a. via vores gener), som gør os i stand til at lære på forskellige planer. At bevæge kroppen kan ofte være en stor hjælp, fordi det åbner for sanserne. Ikke kun berøring af huden, men også når arme og ben bevæges, vil hele kroppen og hjernen arbejde og høste erfaringer, og nye forbindelser vil blive dannet. Bevidsthed om det, der omgiver os, farver, taktile elementer, lyde, lys osv., samt andre mennesker i rummet, har en enorm indflydelse på den kognitive rehabilitering.
Læs mere
Hvad er en inmu?
Mere end en musikpude …
inmu er en smuk blød interaktiv pude, der kombinerer musik, vibration og bevægelse …
Interaktiv musik
inmu’en er verdens første redskab til sansestimulering, som …
Multi sanse-stimulation
Vore sanser er livsvigtige for os; for at vi kan føle os i live, når vi mødes med …
Studier, forsøg, undersøgelser og projekter
Vi har været så heldige, at både sundhedsfagligt personale, forskere, …
Oplev inmuRELAX med følesansen
Da vi udviklede inmu'en, vidste vi lige fra begyndelsen, at designet var en integreret del af produktet. Design er...
Hvorfor musik og sansestimulering er medicin for hjernen
Adskillige forskningsresultater viser, at musik kan hele og helbrede en skadet hjerne …