Tandplejer Mariane Sørensen bruger inmu’en til at gøre besøget hos tandlægen til en bedre og mere rolig oplevelse for mennesker med særlige behov.
Hun og hendes kollega, klinikassist Jeanette Tøttrup, har brugt inmu’en i tre måneder, efter at Randers kommunale tandpleje har købt to inmu‘er til brug i deres klinik i Randers.
“Jeg kan høre på mit toneleje, når jeg arbejder, at det bliver anderledes, når jeg bruger inmu’en. Jeg går lidt ned, for inmu’en har denne her beroligende virkning,” siger Mariane.
“Når jeg bruger inmu’en på nye patienter, lægger jeg dem ned i stolen, og fortæller dem, at vi har fået det her nye redskab, som jeg synes, at de skal prøve.”
De arbejder begge i den del af klinikken, som har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med særlige behov. Responsen de har fået fra deres patienter, er meget positiv. Særligt på grund af den beroligende effekt.
Gør behandling lettere
Jo mere tid Mariane kan fokusere på behandlingen og på patientens mund, jo hurtigere og lettere er det at afslutte behandlingen. Dette er særlig vigtigt, når man behandler mennesker med særlige behov.
“inmu’en giver mig mere tid til at arbejde. Den giver mere ro, og det gør, at jeg har mere tid til at arbejde i munden på patienterne.”
Et hårdfør instrument
At arbejde med mennesker med særlige behov kan være meget udfordrende, idet ikke to patienter er ens og alle har brug for særlige hensyn. Dette gælder i hele behandlingsprocessen, fra selve tandbehandlingen til den måde de bliver mødt på og til de instrumenter der anvendes. Den rette behandling er individuel og én måde er god for én patient, men går måske ikke for en anden.
“De mennesker vi behandler er ikke altid i stand til at sige, hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Nogen gange siger de nej, ved at skubbe det man giver dem væk. Og inmu’en er også blevet smidt og sparket til et par gange. Men den har holdt til det. Den kan holde til ret meget,” siger Mariane.
Fakta
Randers kommunale tandpleje i Randers by behandler en bred vifte af patienter, fra børn til ældre.
Specialtandplejen er en særlig klinik under Randers kommunale tandpleje. De behandler udelukkende patienter med særlige behov, så som kroniske sygdomme, autisme, angst, ADHD, demens og hjerneskader. Klinikken behandler alle aldersgrupper og patienterne har alle brug for særlig omsorg eller opmærksomhed.
inmu’en giver mig mere tid til at arbejde i patientens åbne mund.
Børn
Blandt Marianes patienter er der børn med fysiske og mentale handicaps.
“Vi bruger inmu‘en på nogle af børnene, særligt for at give dem tryghed og for at berolige dem. Når man sidder der i tandlægestolen, kan man hurtigt komme til at føle sig lidt forsvarsløs. inmu’en hjælper dem til at føle sig mere tryg. inmu’en kan godt føles lidt som at tage en dyne på.”
Hendes kollega Jeanette Tøttrup har også prøvet inmuRELAX til børn. “Alt det vi får ind i klinikken, tester vi først på os selv, før vi bruger det på patienterne. Så jeg tog inmu’en med hjem. Helt tilfældigt var det en dag, hvor jeg skulle passe mine børnebørn, og jeg havde den med i bilen. Da det blev tid til, at de skulle have deres lur, gav jeg dem inmu‘en at sove med. Den ældste har den alder, hvor han har alt for meget energi til at kunne sove. Men de sov begge to rigtig godt.”
Autisme
Mariane Sørensen bruger inmuRELAX til at få patienterne til at føle sig rolige og afslappede under behandlingen.
At kunne skabe en rolige atmosfære er særlig vigtig, når man arbejder med mennesker med autisme, som meget hurtigt bliver overstimuleret af sansestimuli så som lyde, lugt og berøring. Dette gør dem let stressede af de lyde, der er i en tandklinik til daglig.
“Det kan være så lille en ting som lyden fra suget, der går i gang eller nogen, der taler ude på gangen. Jeg lægger inmu’en på deres bryst og får dem til at putte hånden ind i inmu’ens lomme. Det får dem til at føle ligesom om de holder én i hånden, og det giver dem ro nok til, at jeg lettere kan gennemføre behandlingen,” fortæller Mariane.
Demens
“En af mine patienter er en demensramt kvinde. Sommetider er hun meget urolig og udadreagerende. Hun kan være svær at behandle, hvis hun lige er i det forkerte humør. Jeg ved ikke, om det var på grund af inmu‘en, eller fordi vi fangede hende på en god dag, men jeg gav hende inmuRELAX og det lykkedes mig at gennemføre behandlingen uden problemer. Hun er en af dem, som det kan være svært at arbejde med, hvis man rammer hende i det forkerte humør” fortæller Mariane.
Mennesker med demens er ofte vanskelige at behandle, fordi det er svært for dem at forstå en uvant situation. De bliver let konfuse og stressede under behandlingen og sommetider bliver de voldsomme og voldelige. Det er en af grundene til, at mennesker med demens ikke får den tandpleje, de har brug for.
Læs mere om vores inmu og bestil her
Bliv inspireret til at bruge inmu‘en i tandplejen
Mindsk tandlægeskræk med afslappende interaktiv musik
Det anslås, at ca. halvdelen af befolkningen føler sig bange for at gå til tandlægen. Hvis du undlader at gå til...
læs mereinmuRELAX fjernede Saras tandlægeskræk
Sara på 12 år lider af tandlægeangst, men det har fuldstændig ændret sig efter, at tandlægen er begyndt at tilbyde...
læs mereTandlægeskrækken forsvinder med den beroligende musik
At gå til tandlæge kan være angstfremkaldende for mange. Tandplejer Nina Rune anvender inmuRELAX til at afhjælpe...
læs mereLæs mere
Hvad er en inmu?
Mere end en musikpude …
inmu er en smuk blød interaktiv pude, der kombinerer musik, vibration og bevægelse …
Interaktiv musik
inmu’en er verdens første redskab til sansestimulering, som …
Multi sanse-stimulation
Vore sanser er livsvigtige for os; for at vi kan føle os i live, når vi mødes med …
Studier, forsøg, undersøgelser og projekter
Vi har været så heldige, at både sundhedsfagligt personale, forskere, …
Oplev inmuRELAX med følesansen
Da vi udviklede inmu'en, vidste vi lige fra begyndelsen, at designet var en integreret del af produktet. Design er...
Hvorfor musik og sansestimulering er medicin for hjernen
Adskillige forskningsresultater viser, at musik kan hele og helbrede en skadet hjerne …
At bevæge krop og hjerne
Vi er alle skabt til at bevæge os. Hvis du i en kort periode ikke bruger dine muskler …