Historien bag inmuen

Enkelhed og værdighed

 

Hos inmu udvikler vi sansestimuleringsprodukter, der bruger musik til at motivere til træning, leg og socialt samvær.

Vores nøglefilosofier er værdighed og enkelhed.

Ønsket er at højne livskvaliteten for dem der har de dårligste forudsætninger for at være fysisk aktive. Alle skal kunne bruge og have glæde af en inmu, og den skal kunne indgå som en naturlig og værdig del i en almindelig hverdag.

Inmu er startet som et familieforetagende udviklet og opfundet af ægteparret Anders Hansen og Toni Marquard.

Idéen er udsprunget af parrets egne erfaringer med demens, efter at Tonis mor fik diagnosen svær demens. De håber med inmuen at kunne hjælpe en af de grupper i samfundet, der er de allersværeste at finde meningsfuld hjælp til.