På Riis Friplejehjem i Give blev skepsis over nyt hjælpemiddel vendt til glæde

Med jævne mellemrum dukker der nye hjælpemidler op, som kan bruges i arbejdet med mennesker med demens eller hjerneskade. På Riis Friplejehjem i Give har personalet tidligere brugt både demensdukker og sældukker i håb om, at de kunne give urolige beboere lidt ro. Men ingen af delene har haft den store virkning.

Derfor var personalet også skeptisk, da det i marts i år blev præsenteret for musikpuden inmuRELAX som et nyt tilbud til de 40 beboere, hvoraf flere har en senhjerneskade.

”Den første, som prøvede puden, var en dement dame, som ofte er meget urolig og har høj puls, men da hun havde siddet lidt med puden i sin favn, blev hun rolig og hendes puls faldt. Flere andre prøvede den, og vi kunne se så stor effekt, at vi efter få dage købte to puder,” fortæller aktivitetsleder Jette Skriver Pedersen, som stadig er overrasket over, at pudens umiddelbare effekt.

inmu’en har ikke en melodi men et muskunivers, der styres af en lille computer i puden. Musikken udvikler sig efter, hvordan puden bruges. En let berøring giver musik med bløde toner, mens musikken bliver kraftigere og mere nuanceret, hvis man trykker kaster eller svinger med puden.

 

Som en sofapude
”Det bedste er, at inmu’en ligner en sofapude og falder ind med interiøret, så man opdager ikke, at puden er noget specielt. Det betyder rigtig meget. Hvis beboerne sidder med for eksempel en demensdukke, bliver de udstillet, og det kan give problemer i forhold til de øvrige beboere, men når de sidder med musikpuden, er der ingen som lægger mærke til det,” siger Jette Skriver Pedersen.

inmu er forkortelse af interaktiv musik, og puden er designet, så musikkens lyde kan mærkes i kroppen som bløde vibrationer, så også mennesker med nedsat hørelse har gavn af inmu’en. Musikpuden vandt en Danish Design Award i kategorien Healthy Life i 2018.

 

“Vi har en hjerneskadet mand, som sidder i kørestol. Han er meget udadreagerende, og han er så glad for inmu’en, at han selv rækker ud efter den”

 

Jette Skriver Pedersen

Aktivitetsleder

Ingen knapper
Foruden to inmu’er har Riis Friplejehjem købt ekstra betræk, så de beboere, der sover med puden, har deres eget betræk.

”Det er dejligt, at flere har stor gavn af puden. Vi har en hjerneskadet mand, som sidder i kørestol. Han er meget udadreagerende, og han er så glad for inmu’en, at han selv rækker ud efter den og putter den ind under sin trøje og falder til ro,” fortæller Jette Skriver Pedersen, som også glæder sig over, musikpuden er nem at lade op.

Puden er lavet, så den er let at betjene. Der er ingen knapper, man skal trykke på, og puden spiller kun, når man rører eller holder ved den.

”Det bedste er, at inmu’en ligner en sofapude og falder ind med interiøret, så man opdager ikke, at puden er noget specielt. Det betyder rigtig meget”

Jette Skriver Pedersen

Aktivitetsleder

Tekst: Hanne Bliksted, Freelance journalist

Læs mere om vores inmu og bestil her

inmuRELAX

Beroligende music og vibrationer der hjælper dig med at finde ro og fred i krop og sjæl.

inmuDANCE

Friske farver, glad musik og appellerende berøringsdetaljer stimulerer sanserne og giver dig lyst til at bevæge dig.

Bliv inspireret til at anvende inmu‘en til daglig pleje

 

Læs mere

Hvad er en inmu?

inmu’en er unik. I form af en blød interaktiv pude kombinerer den musik, berøringselementer og …