Vælg en side

 

Den ældre dame i den bordeaux trøje pludrer usammenhængende for sig selv.

Hendes sprog er skrumpet ind til gentagelser af fritstående sætninger, taget ud af en kontekst som hun selv har glemt.

Hendes grå hår er klippet i en kort page, og hvis det ikke var for de hvileløse spørgsmål og hænderne der evindeligt fingerer med trøjens stof, ville man ikke kunne se på hende at hun er syg.

Men så snart der stemmes i til fællessang, er det som om der kommer styr på ordene, og hun synger med klar og tydelig stemme med på teksten til Der er en lærkerede.

 

Glæde, ro og velbefindende

Musik har vist sig at have en særlig positiv virkning på mennesker med demens.

Flere studier viser en sammenhæng mellem musik og et højnet alment velbefindende hos mennesker med demens. Musik kan ligeledes styrke de kognitive og sociale evner, samt skabe ro for urolige eller udadreagerende demente.

”Hos mennesker med demens, der har mistet deres talesprog, og som ikke rigtig er i stand til at kommunikere med omverdenen, kan man til tider aktivere deres musiske sans og få dem til at synge med på gammelkendte sange eller melodier, som de for eksempel husker fra deres barndom,” forklarer Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Senest har et hollandsk meta-studie vist, at musik kan lindre symptomer på depression hos mennesker med demens med 28 procent. I studiet har man sammenlignet resultater fra 16 forskellige studier på forholdet mellem musik og demens.

”Der sker et signifikant fald i aggressiv adfærd i situationer hvor der spilles musik,”
– Hanne Mette Ochsner Ridder

Et britisk forsøg, der startede i 2012, med at spille klassisk musik for og med demente, har resulteret i gladere og roligere mennesker.

Et ældre studie fra 1997, viser ligeledes, at musik har en beroligende virkning på kraftigt udadreagerende demente.

”Der sker et signifikant fald i aggressiv adfærd i situationer hvor der spilles musik, i forhold til når der ikke spilles musik, ligesom personalet oplever mere positiv, rolig adfærd og samarbejdsvillighed fra den demensramtes side,” skriver professor i musikterapi, Hanne Mette Ochsner Ridder om forsøget i bogen Musik & Demens.

Kasper Jørgensen beskriver denne virkning som at musikken kan trænge ned og aktivere nogle andre dele af hukommelsen end for eksempel billeder og tale kan.

 

 

Flere slags hukommelse

Det hænger sammen med måden hvorpå demenssygdommen påvirker hjernen på.

Hukommelsen lagres nemlig ikke kun ét sted.

På samme måde som der i en lagerhal er både kabinetskabe og fryserum, så lagres hukommelsen i hjernen på forskellig vis.

Minder og erfaringer – det man kalder for den episodiske hukommelse – lagres sammen med den almene viden – den semantiske hukommelse – hovedsageligt i et område af hjernen der hedder hippocampus, samt i områder på indersiden af temporallappen.

”Den motoriske erindring sidder der stadig. Den skal bare vækkes til live,”
– Kasper Jørgensen

Det er i hippocampus at hovedparten af vores kort- og langtidshukommelse lagres, og det er denne del af hjernen, der bliver først og hårdest ramt af demenssygdommen.

Evnen til at føle og reagere på musik, sang og dans er til forskel en del af den motoriske erindring – den procedurale hukommelse – der knytter sig til områder af hjernen uden om hippocampus. Disse områder af hjernen er mere resistente, og bliver ikke i samme grad påvirkede af demenssygdommen.

Det er den procedurale hukommelse, der gør at kroppen kan huske, hvordan man holder balancen på en cykel eller hvordan man holder på en hammer.

”Hvis en dement for eksempel får et værktøj i hånden, kan personen måske ikke huske, hvad værktøjet hedder, eller hvad det skal bruges til, men de kan godt gengive bevægelsen,” forklarer Kasper Jørgensen.

”Erindringen oplagres på mange måder. Både som billeder og som følelser, men også som motorik. Det skyldes formentligt at den motoriske erindring er en forholdsvis robust form for erindring. Det der ligger der, skal bare aktiveres.”

 

 

Krop og sind

Musik skaber særlig glæde når det høres i selskab med andre, og når musikken akkompagneres af noget kropsligt. For eksempel af en bevægelse eller en rytme der kan føles i kroppen.

Evnen til at rokke med til en melodi eller følge en simpel rytme sidder stadig i kroppen og sker næsten helt automatik.

”Den motoriske erindring sidder der stadig. Den skal bare vækkes til live,” forklarer Kasper Jørgensen.

På samme måde kan en fornemmelse af selv at være en aktiv medskaber af musikken have en særlig motiverende virkning.

”Man får mere aktivering i hjerne og krop hvis man spiller med, end hvis man bare lytter til,” siger Kasper Jørgensen.

Fællessang og aktiv deltagelse har ligeledes vist sig at kunne styrke musikkens beroligende virkning.

”Sang kan påvirke adfærden ved at reducere agiteret adfærd (f.eks. hvileløs vandren omkring, råben eller truende adfærd), ved at have en beroligende virkning, og ved at have en positiv indflydelse på social adfærd,” skriver Hanne Mette Ochsner Ridder i Musik & Demens.

 

Mennesker er forskellige

Præcist hvordan musik påvirker mennesker med demens, kan være svært at påvise videnskabeligt. Og endnu sværere at forudsige når det kommer til det enkelte menneske.

Demens er en sygdom der udvikler sig forskelligt fra person til person. Demente ændrer præferencer, og hvad der har virket stimulerende på dem før, har på andre tidspunkter ingen virkning. Forandringer i temperament og væremåde ses ligeledes på forskellige stadier af sygdommen.

Det gør det svært at vurdere om effekten af en aktivitet skyldes musikken, er et naturligt stadie i demenssygdommens udvikling, eller bunder i noget helt tredje.

”Det man som oftest måler på er observationer af adfærd. Her kan man se at musik, sang og dans kan dæmpe uro og udadreagerende adfærd. Men det er svært at sammenligne, fordi der er så mange individuelle forhold der gør sig gældende når man taler om mennesker med demens,” forklarer Kasper Jørgensen.

 

Læs mere:

Musik & Demens (2005) af Hanne Mette Ochsner Ridder

Musikbaseret behandling mindsker depressive symptomer:
http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/05/musikbaseret-behandling-mindsker-depressive-symptomer/

Musikterapi øger livskvalitet ved demens:
http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/03/musikterapi-oeger-livskvalitet-ved-demens/

Musikterapi på Aalborg Universitet:
http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/demens/publikationer/

Nationalt Videnscenter for Demens:
http://www.videnscenterfordemens.dk